At elske den næste

Søren Kierkegaard sagde engang om det at elske:
Den, der virkelig elsker, siger ikke: "Der er meget jeg ikke forstår og derfor vil jeg intet gøre; Jeg vil kun elske over det dunkle. Nej, han skynder sig og opfylder den elskedes ønsker, så langt han har forstået det.

Det at elske kan til tider være svært, for man kan altid finde sig en torn og stirre blind på. Man kan altid finde ud af, hvorfor man ikke skulle gøre det og finde alle mulige rationelle forklaringer på, hvorfor det at elske er spild af tid og energi. For det at elske er ikke rationelt...

MEN der er håb, for det at elske skal netop ikke være rationelt. Man skal jo netop ikke elske fordi, men på trods af. Man skal netop elske, fordi ingen anden handling eller tanke kan skabe så meget mildhed, fred, harmoni og ro som det at elske uden at stille spørgsmål til hvorfor...

Dette gælder både at elske dem man er i familie med, sine venner, den næste, Gud (hvis man er troende) og manden/kvinden på gaden. Mange vil sikkert her tænke hvorfor - nu rabler det for manden...

Og det gør det måske, men når jeg/man/vi ikke gør det nok (elsker altså), så er alternativet at folk bliver stukket ned på åben gade som dyr, fordi de ikke lige havde en cigaret i lommen, eller bliver tæsket til lirrekassemand, fordi de var til på netop det fortov den dag. Og det sker desværre i stadig stigende grad i vort samfund idag.

Så heller elske den næste (hvem det end måtte være) på trods af, og derved skabe et fredsfyldt samfund...Også selvom det i nogen tilfælde vil være en hård opgave. For ikke alle er lige "loveable"...