Forelskelse er som en smuk blomst - vælg den med omhu.

Forelskelse er som at finde en smuk blomst, der er lige ved at springe ud. Man stopper op for at nyde netop denne blomsts perfektion og farvepragt. Tiden går i stå og alle gøremål i den virkelige verden virker inderligt ligegyldige. Alene denne blomst er værd at fæste øje og sind på, for det findes ikke bedre - dette uanset, hvad den omkringfarende pøbel må forsøge at bilde en ind. Man studerer på tætteste hold, hvordan den spæde udfolder sit vælde og åbenbare sit indre fyldt med nye gaver, der løfter "smukt" til nye højder.

Men ak - tiden er ikke standset. Selv den smukkeste blomst har kun kort tid at leve i og vil derefter svinde hen og visne bort. Man efterlades med en skræmt undren over, hvordan det kunne så galt, mens man tappert forsøger at holde fast i hukommelsesbilleder om fordoms skønhed. Man forsøger at finde mening med dette tab, hvor der ikke er mening eller forklaring at hente. Man fortabes....

Eneste mulighed er at se i et breddere perspektiv - at kigge forbi kun blomsten. Omkring blomsten er en masse andre blomster, hvoraf de fleste er fastgjort en plante underneden. De er alle flotte og besidder hvert deres særpræg. Pludselig ser man også, at planten kan besidde skønhed - godt nok en anden end blomstens - men stadig en skønhed. Planten leverer længere og bærer mange blomster og hvis man er omsorgsfuld og plejer planten ømt, kommer der igen smukke blomster retur som taknemmelighed.

Derfor, når du endelig forelsker sig, så kig efter både blomsten og dens plante. Du skal kunne lide begge og tro på, at planten vil vokse i dine hænder og belønne dig for din omsorg.
Der er stor forskel på en afskåret påskelilje's sprøde forårsignal og en rhododendron's tilbagevendende blomsterhav.