Livet er en mærkelig størrelse

Livet er en mærkelig størrelse. Hvad skal man nå? Er der noget særligt, der skal nås? Hvad med alt det man ikke når og dermed går glip af? Fik man valgt rigtigt?

Det er faktisk ikke særligt motiverende at tænke over alt det, som man har fravalgt - selv om man forsøger at retfærdiggøre sine eller andres valg... Men de fleste valg er irrevesible. Hvis man forsøger at gentage et valg, vil det aldrig helt være det samme, for udgangspunktet er jo et andet.

Det må være min hjerne, der igen forsøger at tage magten over mig... Jeg er stadig ikke helt klar over om det vil være godt eller skidt - sandsynligvis vil dette være situationsafhængigt.