Her finder du noget om ingenting, lidt om noget og hvis du er heldig, får du noget med videre i din færden. Her kan jeg sige noget.... "NOGET!"

søndag, juni 04, 2006

Fysisk aktivitet er farligt

Lige hjemvendt fra grønsværen, hvor jeg i min naivitet sammen med gruppe yngere har løbet rundt efter en bold i et par timer, slår det mig (atter), at jeg i morgen på det grusomste må modtage smerten for at lege med de unge og adrætte. Atter engang har jeg forvildet mig afsted og bevæget mig alt for meget på alt for kort tid og naturligvis uden nogen form for op- eller nedvarmning (det er kun for sportsfolk og den kategori falder jeg ikke i). Atter har jeg ladet mig lokke i fordærv... Men jeg skal tage smerten med anstand og oprejst pande... eller i hvert fald forsøge...(man kan vel være lidt ynkelig bag lukkede døre og nedrullede gardiner)...

Hvilket minder mig om en gammel kæphest. De fleste sportsskader (tennisalbue undtaget) sker for folk, der dyrker sport... Sport er farligt... Deraf overskriften "fysisk aktivitet er farligt".

Jeg håber ikke, at det samme kan siges om psykisk aktivitet... Hvilket så igen bringer spørgsmålet til den kendte og velrenomerede sport skak... giver den skader...?