Her finder du noget om ingenting, lidt om noget og hvis du er heldig, får du noget med videre i din færden. Her kan jeg sige noget.... "NOGET!"

tirsdag, april 22, 2008

Nu skal bilen også til fyrbødereftersyn...

Nu skal mit frem-og-tilbage-fra-arbejde-transportmiddel beses af en bil-fyrbøder... hmmm... måske skal den lige forbi køretøjsskrueren for at virke tilfredsstillende. Tilfredsstillende for bil-fyrbøderen vel at mærke, for jeg kommer jo frem og tilbage hver dag.

Men set i bagspejlet, som jeg ikke bruger så meget, når jeg kører - jeg kører jo mest fremad - så er det måske meget godt. Der er jo gået (eller det vil sige kørt) ca. 60.000.000 meter siden anskaffelse. Der er vist også noget uhensigtmæssig raslen fra et eller andet, som jeg ikke helt ved hvad eller hvor. Jeg har dog kontrolleret, at det ikke drypper blod fra forspandet under hjelmen. Måske skal det bare overståes, så jeg ikke bliver pågrebet af ordensmagtens lange hollændervognfører...

mandag, april 07, 2008

Fyrbøderbesøg - skal man være tryg?

Jeg har netop til formiddag i dag inden 12 haft det årlige 13 måneders besøg af min fasttilknyttede fyrbøder - en venlig ung tuschet fyr, der kunne skrue noget af, og derefter på i omvendt rækkefølge. Hans umiddelbare arbejde er testet - badevandet blev varmt efterfølgende. Så langt så godt.

Under sit besøg valgte han dog at være snaksagelig, og barmhjertig som jeg er (for det var overhovedt ikke teknisk drevet - sådan er jeg jo ikke...), lyttede jeg opmærksomt til historier om, hvad der tidligere var sket med netop min fyrtype (altså mekanikken) og hvordan folk var døde af CO2-forgift og hvordan indmaden i fyret var brændt fuldstændig væk...

Nu sidder jeg tilbage med spørgsmålet: Tør jeg overhovedet have et tændt gasfyr, eller skal jeg allerede nu begynde at samle brænde til vinteren, som jeg kan fyre op med inde på stuegulvet...

tirsdag, april 01, 2008

Det der aprilsnars noget...

Det er altså noget mærkeligt noget... Er det overhovedet sjovt at skrive en dog historie, der mod slutningen nærmere sig det usandsynlige? tjaahh... Det virker ikke som store succes, hvis der ikke er nogle reaktioner blandt læserne... Er en manglende reaktion et udtryk for:
- ligegyldighed,
- at de tror på historien
- at de ikke tør sige fra
- at det ikke var sjovt...?
- at jeg er for nørdet til mine læsere, der hvor de blev ramt...

eller værst af alle: at det jeg skriver ikke bliver læst.... Jeg må tilbage i kridthuset og finde en skarpere pen - en skarp pen, som jeg kan stikke min læsere med - for som alle belæste ved (for din skyld håber jeg, at du er en af dem) - er pennen skarpere end sværdet, sålænge de ikke er i direkte fysisk duel.

søndag, februar 24, 2008

Jeg er vist inde i en god strøm...

Hov… 23 nye indlæg i en måned… Det er vist lang tid siden, at det er sket her…

Mit første podcast

I går offentliggjorde jeg mit første podcast. Det er lidt mærkeligt nu at vide, at ens stemme nu kan høres af alle på alle tidspunkter...

Af dette uddrog jeg et par erfaringer
1) video konverteret fra stillbilleder konverteret fra powerpointslides giver ikke en særlig god kvalitet.
2) lydkvalitet er en svær størrelse - jeg synes dog, at jeg er sluppet hæderligt fra lyden. Teknik er fedt.
3) rulletekster er lidt sjove - og det kan være svært at bevare alvoren... (lyd=mig, lys=mig, postproduktion=mig, rulletekster=mig, ide=mig og producer=mig)... Det bliver hurtigt lidt narcissistisk

Når, men det er meningen, der skal komme flere podcasts, hvor jeg kun er tekniker og ikke taler... Det kan være at det bliver lidt nemmere...

tirsdag, februar 05, 2008

Hvor varmt er et hotspot?

Jeg måtte lige stille mig selv spørgsmålet: Er der varmt på et hotspot??
Og kan det bevæge sig... Den varme plads altså??
(inspireret af emme's foto)

fredag, november 30, 2007

Den sidste dag i året

Idag er det den sidste dag i året, for den falder i november. Byens lys er slukket og har været det siden i går eftermiddags - og alle gader ligger mørkelagt kun oplyst af lyset fra de varme stuer og en enkelt bils lygter. Byens lys er slukket, for at julelyset kan forberedes - Det tændes nemlig i aften og vil lyse op som morgenrødets hav en vindstille dag. I aften tændes byens juletræ og al pynten på gader og stræder. I aften lyder startskudet på julens komme. I aften mødes alle folk i byen ned på og omkring torvet for at hilse hinanden velkomne. I aften er der plads til alle - undtagen bilerne, der er forvist til andre områder.

December er en glad periode. Folk har lidt mere plads i deres hjerter, lidt mere generøsitet, men også lidt mere stress, specielt de sidste 5-6 dage før juleaften. I det meste af december hersker glæde og spænding og viljen til at give. Der er hjerterum. De sidste dage kommer stressen og jagen med ind af bagdøren. Jeg tror, at det er noget, som de gemmer i reklamerne eller putter i poserne i en af butikkerne.

Jeg vil prøve at være i god tid i år - jeg vil prøve at være forberedt - jeg vil prøve at undgå den dumme butik, hvor de sælger stress... Kan du ikke hjælpe mig og alle os andre med at finde og lukke den butik?

Her til morgen kan man i min mørkelagte by se alle stjernerne - det ser man ikke hver dag. Det giver et godt billede af, at verden ikke drejer om mig, men at jeg kun er en lille brik i et rimeligt stort spil.

onsdag, oktober 17, 2007

Den sidste ting er endnu ikke opfundet, men hvorfor?

Der er simpelthen utroligt, hvad man kan købe nu om dage. Senest har Philips fremstillet et kompensationsapparat for det stigende smogproblem: Elektrisk solopgang.

Man kunne jo undlade at trække gardinerne for... eller jajaja.. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det var vist også philips, der for nogle år siden som med elektrisk sommersolskindag.

Nu mangler de bare at overbevise os om, at vi skal gå med solbriller indendørs - men det kommer nok først i forbindelse med en produktlancering.

tirsdag, oktober 02, 2007

Hvor har jeg været henne?

Har jeg været væk fra mig selv - eller har jeg bare være væk? Det er jo vældig længe siden, at jeg sidst har skrevet til dig... Det må du undskylde...

Jeg har haft travlt... JaJa det kan alle jo komme og sige... Alle har travlt... Tror jeg, at jeg noget særligt... Næhhh - men jeg har haft travlt.

Jeg har været ude at rejse - for som HC sagde engang, så er at rejse=at leve. Jeg har været i Island, i Portugal og i Tyskland. Selv i Jylland har jeg været - omend det kun var kort...

Mit arbejde og min skole tager meget tid, og min fritid tager resten. Det er faktisk ret fejt - at arbejde og fritid tager så meget af dagens tid.

Hvis du har nogen gode ideer til, hvordan jeg kan få mere tid, så skriv gerne... Så skal jeg tilgengæld love, at jeg vil forsøge at lade mig inspirere...

venlig hilsen
Mig selv

tirsdag, juli 31, 2007

Brugt sommerferie til salg

Hvem vil købe en brugt sommerferie?? Den er blevet holdt i varmt og solrigt vejr forskellige steder i Europa. Den har været rig på oplevelser. Stor billeddokumentation haves...

Sommerferien er overstået og endnu en arbejdsperiode venter forude med tilhørende opgaver, møderækker og papirskriverier svarende til en større sydamerikansk regnskov. Dertil kommer at jeg igen i dette efterår skal læse og tilsvarende sidste efterår er det 2 fag - jeg bliver åbenbart ikke klogere... Eller er det netop det, som jeg bliver... (man skal jo skærpe hjernemusklen).

Det mindst sjove er dog, at jeg nu skal til at stå tidligt op - føj føj for en føjfisk...

fredag, juli 06, 2007

Roskilde Festival Akvarium

De kunne godt på billeterne have skrevet, at Festivalpladsen var lejet ud til Danmarks Akvarium, samtidig med afholdelse af diverse musikspillerier og ølkamp...

"I forbindelse med en oprensning af Danmarks Akvarium's mange bassinrensninger, vil vand og fisk blive opbevaret på Festival Pladsen i Roskilde. Undlad venligst at trampe på fiskene. Kun enkelte er farlige - hvis du finder en fisk i din sovepose, så hent hjælp".

Se det havde været en brugbar service-meddelelse.

Måske har fisk godt af rockmusik - Ellers kan de tage til Vig Festival for pop eller Jazz i København...

Jeg svømmer videre... Godt jeg ikke er med i Akvariet - nu med dobbelt fortyndet øl.

søndag, juni 17, 2007

hov... jeg glemte lige at sige 2

I maj skrev jeg om, at min opgave var afleveret... Nu er eksamen også overstået... Jeg overlevede skafottet...

Det danske sommervejr er en forræder

Det danske sommervejr er en forræder - uden nogen form for tillidsvækkende adfærd. Som en smidskende luskebusk har hun lullede os i søvn fra midt i maj med bagende varme og ingen vand. Vi er blevet lokket til at tro, at Danmark er blevet et tropeland og har klædt os derefter. Lige som vi går og brokker os over havernes udtørrede katastrofe, giver hun os venligt en masse vand - men lad jer ikke narre... For det kom rigeligt vand, der fyldte folks kældre og kryberum, kloakker flød over og Falck var strejkeramt (Er de i ledtog...- konspirationsteori 23-alfa). og bagefter så står hun og spørger, hvad problemet er... "I fik jo det vand, som i bad om..."

Og hvad sker der så i dag - hovedet bliver slået af sømmet (eller bliver det slået på sømmet??) - netop som man er ude på sin 2-hjulede, har snydt en sky på vejen ud og nyder sin fortjente alt for store is (valnød og marcipan, et sted hvor 2 kugler = 500g) truer hun af en. Man har vel været spejder (tilbage i tierne) og er forberedt - MEN IKKE PÅ HAGLVEJR!!! Hvad sker der??? Det er midten af juni-måned - det er sommer i følge kalenderen... Men næhhh nej, det retter hun sig ikke efter...

Troløse skøge - må dine r.. klø og dine arme være for korte (hvis du var et menneske) - gid du kun får lov at regne over havet og om natten - uden nogen opdager eller generes af det... Hvornår fatter du, at vi kun har brug for fugtigheden, og at vi IKKE gider dig, når vi rammes?? - så regn dog lidt hver nat mellem 2.30 og 3.30... Fat det... nu... såhh...

torsdag, maj 24, 2007

De små fejl er kære...

De små stavefjel er sjove...

Find et par stykker i nedenstående indlæg...

hov... jeg glemte lige at sige

Jeg glemte lige at sige, at forårets projektopgave er indleveret, og jeg nu kun venter på dagen for hvor jeg skal på skafottet...

Min huskommelse siger mig, at denne blogfrekvens har jeg været i før... Først en lannnnggg pause, og så 2 indlæg, hvor det først er gaaabbb og det næste er, at jeg skal til eksamen... hmmm historien gentager sig... Jeg håber ikke, at Smith og hans venner dukker op efter mig.

Velkommen her... igen?

Så er det igen lykkes at komme forbi med et indlæg. Nu har jeg forsøgt at skrive hver eneste dag, men det er simpelthen ikke kommet frem på hjemmesiden... Det er bare såhh irriterende altså. Vi har en super avanceret verden, hvor alt kan ske på et splitsekund, og man kan flyve jorden rundt og tur/retur til månen. Hvorfor kan jeg så ikke få indlæg skrevet på min blog????

Nogen burde opfinde en blog-o-mat, der selv kunne skrive og ikke være afhængig af, at jeg for en periode var hovedløs eller ikke kunne finde ud af tænde min computer eller strømmen var gået eller jeg befandt mig i en del af verden, hvor internettet ikke var nået ud eller.... (uddrag fra min næste bog om "ide-forladte underskyldninger - nu uden hold i virkeligheden")... Det skal nok blive en bestseller hos McGrawHill eller noget...

Hilsenen i toppen var naturligvis til dig... og også lidt til mig selv...

Vi ses forhåbentligt snart igen.
venlig hilsen
Din blog.

lørdag, april 21, 2007

Skal vi have Sharia-lovgivning i Danmark?

Siden mit sidste indlæg omkring den kristne tro i Danmark har jeg overvejet (uden i øvrigt at kende til konsekvenserne) om Danmark ikke skulle baserer lovgivning og styring på Sharia i stedet for.

Jeg mener, hvad er forskellen - begge løsninger vil basere gældende lov på en trosgrundlag, der kun anvendes af en mindre del af befolkningen... Eller hvad med ungerens anarki... Mulighederne er lige pludselig uendelige...

Løsning: Vi indfører "individuel lov" - nu i en særlig personlig udgave... Det gør selvfølgelig op med den gamle tanke om, at alle er lige for loven... Men den forældede tanke må dø i selv-realiserings hellige navn... For det er nok den fortrukne religion i Danevang... perspektiver mand (m/k)...

mandag, april 16, 2007

Er Danmark overhovedet et kristent land???

I dag er det Dronningens fødselsdag og i Danmark har vi konstitutionelt monarki baseret på et protestantisk grundlag... Det var i hvert fald i den barntro, som jeg er opvokset...

Men seneste undersøgelser har vist, at kun 20% af danskerne ved, hvorfor vi fejre påske og at påsken er årets vigtigste begivenhed. OG så står jeg liiiggeee af.

Hvordan kan vi overhovedet kalde os kristne, når vi ikke kender grundlaget. Godt nok synger mange en sang eller 2 til jul om dette kristne grundlag - men det er jo kun fordi, at det "plejer vi"!

Påsken er der, hvor Gud i skikkelse af sin søn Jesus Kristus nedbrød og genopbyggede kirken på 3 dage - nemlig de 3 dage, der gik fra korsfæstelsen til genopstandelsen... Dette er grundlaget for den kristne tro uanset variant.

Hvis du mener, at du er kristen, så lær det dog - det kunne jo være, at du også lærte et eller andet andet undervejs!!!!!!!!!

lørdag, marts 24, 2007

eksamen er overstået... den næste venter

jeg glemte lige at sige at eksamen er overstået og at jeg efter 7 uger fik den sidste karakter...

Men jeg er også lidt naiv, da jeg allerede er halvvejs igennem det næste fag... Måske lærer jeg noget en dag...

haallloooo - er der nogen....?

Den er godt nok død denne blog

Man skulle tro at ham der burde skrive her har tabt modet eller var totalt ideforladt

Er han taget bort til det store udland hvor Internettet ikke kan nåes og er i gang med at krydse den sibiriske ødemark til fods baglæns

Har han fået skrive blokkering eller er han i nægter fasen hvor blogs ikke længere er interessant hvilket jo minder lidt om den første mulige forklaring

Er han doven

tja ingen ved det ikke engang ham selv

hilsen ham selv

PS: tegnsætning: 25 x , 11x . 4 x ? (udfyld selv efter behov)

mandag, februar 12, 2007

Har Internettet erstattet personlige relationer?

Endnu en artikel fra Comon http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=30000, så egentlig kom før det forrige indlæg ( man læser vel fra toppen) berører det stigende grå område, hvor maskinen overtager menneskets funktioner. Nu skal søgemaskiner kunne svare intellegent (hvilket selv ikke mennesker altid kan) og kunne "oversætte" spørgsmål til computersk, for derefter at levere det rigtige svar...

Sammenlignet med forrige indlæg, hvor bloggeren netop var social, udfordrer Powerset og deres skumle plan behovet for overhovedet at bevare ustruktureret og ufuldstændig kommunikation, som kun mennesker kan generere...

Spørgsmålet er derfor: Kan maskinen erstatte det sociale menneske???

Bloggen blev sat i bås!!!

Så skete det (igen)... Nu er der også blevet undersøgt, hvem bloggeren er - vi er ibåssat...

Comon bringer en kort reference til en undersøgelse gennemført af universitetet i Leipzip:
http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=30001

og jeg kan derfor med stoisk ro sige, at jeg i følge undersøgelsen er social netværker, videnslysten og selviscenesættende med noget på hjertet (ud over fedt altså)...
- hvis jeg altså var blandt de 600 tyske brugere, der indgår i det statistike grundlag.

Men nu er jeg jo ikke tysker (og jeg har ikke forgivet dette for at sikre adgang til analysen)... Så måske er jeg slet ikke social netværker, videnslysten og selviscenesættende...

Hvordan er du??


søndag, januar 07, 2007

Eksamen er en hård tid.

Det at læse til eksamen er ensomt og hårdt. Man skal virkelig tvinge sin koncentration ned i bøgerne igen og igen. Det er virkeligt svært ikke at lade tankerne flyve til steder, hvor der er folk og ingen bekymringer - Der ville alting være lettere, sjovere, maden ville være bedre og man ville sikkert gå en tur i skoven eller rundt om søen...

I stedet står menuen på støvet Johnson, Kotler, Scholes, Porter og andre kloge herrer m/k, der forsøger at beskrive deres teorier og mulige historier om praktik af disse. Det bliver hurtigt lidt teoretisk, da der i denne type fag ikke er en rigtig løsning - der findes alle de veje, som man kan argumentere for (dog indenfor rimelighedens grænser)...

I et forsøg på at hjælpe koncentrationen har jeg tømt mit hjem for folk, så jeg alene kan sidde og stirre ud på den kedelige våde vinter og have lidt ondt af mig selv. Jeg forsøger hårdnakket at distrahere mismodet, men det er en unfair kamp jeg ikke står til at vinde. Trangen til at tænde for fjernsynet, computerspillet, gå en tur i skoven eller et hvert andet tidsfordriv, der kan fortrænge tid og bøger lokker faretruende... Men jeg skal altså til eksamen... og helst bestå med mere end 6.

Måske er det bare vejret.... {:(

lørdag, december 23, 2006

juleræs... julefræs og juleknas

Julen er over Danmark... Det burde de fleste vide... Hvis de altså fejrer jul... Jeg selv har haft meget svært ved at komme i julestemning - nok mest på grund af det meget lune efterårsvejr, der stadig hærger i omegnen. Det er pt. 9 grader C og der er ikke udsigt til bedring. I sidste uge fandt jeg en Sommerfuglebusk, der var sprunget i blomst (dog uden den store sværmende mængde sommerfugle, der har lagt navn til busken). Det er godt nok mærkeligt.

Men når jeg nu overhovedt ikke har været i julehumør med pynt og gran og klokkeklang i radioen, er det jo nemt at synes at alle andre er mærkelige ( det er de jo alligevel altid). Og så er det lige at det rammer en: "hvorfor er det lige, at vi køber alle disse gaver, træer, pynt, rødvin med müsli, and, gås og gris, slik og sager???". Det har jeg faktisk tænkt lidt over. I radioen har de de sidste uger fortalt om, hvad man gør i andre lande. Dette har jeg også talt med folk om, der ikke følger den typisk danske vane... Og så slog det mig - det er jo en tradition, hvor de fleste har glemt hvorfor og andre har tilrettet til det praktiske.

Pricipielt set er julen en fejring af Jesu fødsel for en del år siden - men han fik ikke gaver på dagen - yderligere er hovedparten af danskerne kun sæson-troende (typisk jul, dåb, bryllup og begravelse). Gaverne var til den nyfødte konge, som han fik hellige 3-kongers aften (13. dagen) - men idag kan vi ikke vente og alle vil have. Det var ikke den store fest der i stalden... "velkommen kan jeg byde på lidt hø og noget vand?" - men mere en taksigelse for fødselen... Ja vi synger da godt nok en række salmer, men hvor mange tænker over tekstens indhold og hvor hurtigt kan det overståes.?? Mange går da også i kirke juleaftens dag, for det siger traditionenat man skal... Men det er kun denne dag, folk går... Til trods for at dansk gammel tradition foreskriver hver søndag...

Julen må derfor være en komprimeret version af hygge, tradition, 1-dags tro, hellige 3 kongersaften, "thanksgiving", ædegilde og "afslapning"...

Så forstår jeg godt, at vi i Danmark er lidt stressede, når alt dette skal nåes på 3-5 dage inden vi skal på arbejde igen modsat Spanien, der eksempelvis fejres julen i næsten en hel måned.

Feliz navidad. Merry Chrismas, Gledhilig jól, Juullimi Ukiortaassamilu Pilluarit, Hyvää Joulua, Fröhliche Weihnachten, God Jul, God Jul, Nadolig LLawen, Gute Vaynakhtn og endelig

GLÆDELIG JUL ( til både de stressede og dem, der var foreberedt - hyklere...)

søndag, december 10, 2006

et citat med konsekvenser

Jeg har lige set dette citat - godt nok på udenlandsk, så det er oversat for den store gruppe af danske besøgende...

"Stavefejl er meget vigtige i enhver tekst. De giver læseren noget at kigge efter, således at læseren ikke distraheres af det totale mangel på indhold i alt du skriver".

Den direkte konklusion på dette må derfor være at indføre et stavefjelstal, der tilsvarende LIX-tallet skal være så højt som muligt for at opnå bedst mulig distraktionsfaktor.

Men omvendt tror jeg heller ikke på, at et lavt stavefjelstal er ensbetydende med en høj indholdsværdi... Egentlig må det vel betyde, at alle de ord, hvori stavefejl findes, forstår forfatteren ikke meningen af... Men hvordan ved man, at forfatteren gør det med de korrekt stavede ord...

I den kommende uge skal jeg bruge "recontekstualisere" mindst 5 gange... (jeg har lige hørt det i radionen af en meget højpandet universitetsproffessor).

tirsdag, december 05, 2006

bilka-habiten under observation.

Engang i sidste uge (eller noget) iklædte jeg mig mit bedste habit i matchende blå, lilla og hvide farver for at mødes med ligesindede i Bilka. Jeg ville prøve at mingle med et folk, jeg ikke helt forstår i deres eget naturelement - prøve ved camuflagens hjælp at blive en af dem for at opservere helt tæt på... Hvad taler de om? Hvad spiser denne art? Hvordan er deres vaner?

Nu, hvor alle indtryk er blevet bearbejdet, er konklusionen klar. Det er et sundhedsfarligt område at befinde sig i. Jeg blev den korte tid i territoriet udsat for overdosis af sundhedsfarlig mad, akut mangel på bordskik, børn med et smertefuldt højt støjniveau, skadelig og sikkert også sundhedsfarlig påklædning, massiv passiv rygning før/under/efter spisning og meget andet (jeg skal til snarligt lægecheck for at undersøge den varige effekt).

Men konklusionen er også, at de tog sig kærligt af deres afkom og hinanden. Tilsyneladende kunne de opholde sig i længere tid i området med en kun begrænset fysisk påvirkning... Meget spændende tilpasningsevne, der må studeres nærmere...

Det var dog allerede ved denne mission et spørgmål, der stadig står ubesvaret hen: Hvorfor kan 2 hunkøn af disse væsener bruge så lang tid på at vurdere, vende og dreje om det var den rigtige mandsperson, den ene havde slæbt med hjem ved sidste fest? Forekommer denne handling i andre lag? Er det smitsomt??? Jeg må finde mit ABC-udstyr til næste gang... Pas på derude... Pas på tvivlsomme menneskelignende individer i Bilka-habiter!

PS: par kan identificeres ved enslydende farvekombination af denne skræmmende påklædning.

onsdag, november 08, 2006

Analog dansk grund

Så kom mit analoge jeg også på dansk grund... Vejret (som alle danskere altid skal klage over - undertegnede inklusiv) var altså bedre i Spanien... Godt nok regnede det også sydpå, men det var trods alt 20 grader C. Her kan det vist ikke blive til mere end 7-8 stykker... Eller var det Kelvin, når det nu skal være nederen...

tirsdag, november 07, 2006

Ahhh - på dansk grund igen

Så er mit digitale jeg igen kommet på dansk grund, hvor æøå er placeret korrekt og velfungerende. I det næste stykke tid skal jeg ikke ændre på formuleringer eller ønsker for åriginæle stavemetoder - bare fordi de taler et andet sprog og har fået en fuldkommen vanvittig ide om at netop deres tastature skal være anderledes - hvor kan verden ikke tilpasse sig, dem der ved bedst og alle har æøå placeret rigtigt på tastaturet...???

Det regner forøvrigt en del, der hvor jeg er - men det er tilgengæld 20 grader C - så man overlever - nødtørftigt - men man overlever... Heyhh Er der mere af rødvinen fra i går...?

Hej igen - det er lang tid siden - hvordan har du det?

Nu er jeg endelig tilbage... Det arbejde... det tager godt nok majet tid... man kunne tro, at jeg ikke selv bestemte, hvor meget tid der skal bruges... Men det ansvar kan jeg nok ikke undsige mig... Selvskabt plage...

Men der er da trods alt goder... Hotellet her er f.eks. fantastisk midt i alt kaos. Her har jeg overnattet et par dage, og det er godt nok en fryd for sindet at se deres tilgang til alt (rum, hall, anretning af mad, service...). Denne samling af hoteller fortjener en tur mere...

Ellers er tiden mest blevet spist af planer og skrivning af disse med tilknyttede budgetter og dokumentation... jeg har passeret 40 sider ialt... og det er vist ikke helt slut endnu.

PS. Det er svñrt at skrive p` et tastatur uden ñ,`og´. Dette skulle have vñret 3 danske specialtegn, men de lokale spanske knapper er prioriteret h´jere... S`m`man jo finde andre forklaringer og beskrivelser i en tekst som ovenfor...

torsdag, oktober 26, 2006

Blåøjede blåøjer blottet for blotterier.

I avisen i dag (politiken )står der at "blåøejde foretrækker blåøjede"...

Man henledes jo til at overveje, om det er blåøjet af de blåøjede blåøje-søgere at søge ligesindende eller ligeseende blåøjer... og hvor efterlades de skeløjede blåøjer eller dem, der faker med et blåt øje...

Har de så også lyst hår er det vel "blot til lyst"... Nåhh tilbage til noget andet, inden der går for meget Halfdan Ras i skriverierne.

søndag, oktober 15, 2006

tid til filosofien

Normalt synes jeg selv, at jeg er rimeligt filosofisk og giver livets hændelser en del overvejelser med på vejen. Overvejelser, både som den saglige "nu skal vi løse det her problem", den lettere irettesættende "det kunne du have løst bedre" og det fantasifulde, hvor jeg fuldstændigt mister kontakten med enhver form for virkelighed.

Normalt kan jeg huske, hvad det er jeg har tænkt så længe, at jeg kan dele med andre eller skrive det ned (f.eks. her) og normalt kan jeg bygge videre fra en tankerække til den næste, så de tilsyneladende hænger sammen...

Men mit arbejder tager pt. for meget af min fritid og af den tid hvor jeg kan huske at være filosofisk. Ikke at jeg ikke stadigt er det, men det arbejdsintroducerede stress gør, at jeg simpelthed ikke kan huske, hvad det lige var, jeg syntes var sjovt og deleværdigt for 1 time siden, hvor computeren var i nærheden. Det er lidt ligesom at vågne efter en drøm med oplevelsen af, at det var en spændende drøm, man måtte dele med nogen, og så bare ikke kan huske noget som helst.... Det er lidt træls...

Min efterårsferie faldt forøvrigt på en lørdag i år og er derved overstået... Nyd det nu - alle jer, der går i skole, på skole, har børn i skole eller på anden vis har valgt at have fri.... Nyd det (for på næste mandag er det overstået).

mandag, oktober 02, 2006

Store og små problemer

Mange har desværre en tendens til at ignorere små problemer og kun fokusere på at løse de store - rationalister vil uden tvivl kunne argumentere for denne prioritering ud fra en eller anden grundtese om effektivitet og økonomisk ansvarlighed.
Men har I nogen sinde forsøgt at sætte jer ind i det lille problems selvværd og hvad den lille nok en gang må føle, når det placeres nederst i hierakiet. Forstil dig, hvis det var dig selv, der var det lille problem...

torsdag, september 28, 2006

Nogen er bare effektive

Jeg havde brug for at ændre en flybillet med kort varsel - jeg ville tidligere hjem. Det lokale rejsebureau kunne ikke gøre det elektronisk, men ringer til det lokale luftfartselskab. De løser opgaven med et minimum af information fra min side og hvad de kan grave frem på min danske e-billet (der er mangelfuld og på dansk).

Men sådan en fleksibilitet koster - i dag får man jo ikke noget som helst gratis. Så efter ca. 5 minutter skriver den flinke dame de nye data på mit papir, kigger op på mig og siger, at nu skal jeg bare lige betale for servicen... Det koster 1 euro...

Den blanke mønt blev i hast fundet blandt venstre lomme's lommeuld med mere, mens gedeskindet hastigt blev gemt væk. Jeg havde forventet et lidt større beløb.

Behøver jeg at sige, at det var i Tyskland, hvor effektivitet er kodeordet og ordnung must sein.

mandag, september 25, 2006

"Hvor ligger udgangen af Internettet??"

Det der Internet indeholder mangt og meget... Det er lidt ligesom at færdes på biblioteket i Babylon, hvor alle bøger findes... Historikere kan sikkert fortælle, hvor Internettet begyndte i US som arpa-net... Men det er ikke det spændende...

På Internettet findes principielt al information. Det kræver at man ved, hvordan man leder, men alt burde/skulle kunne findes... tror jeg nok... Og det er jo et lidt skræmmende perspektiv... "Tænk hvis..". "OG det er i hvert fald ikke rigtigt, hvad der står der..". Dette kunne sagtens være citater eller udbrud fra nervøse surfere... Det efterlader en med et meget vigtigt spørgsmål og lidt af et dilemma...

Hvor slutter det?? hvor er udgangen?? kan man komme af??
Og er det overhovedet smart at hoppe af, når man først er på??

Der er næsten lidt TRON over det (der er en film.... det burde du vide... Få den dog set)

fredag, september 22, 2006

Sensommeren er god ved mig

Det er dog en dejlig vejrudsigt for weekenden... Ikke fordi Fru Marker eller andre vejrprofeter har peget på en blå skærm, men fordi man får mulighed for at nyde have og vej i solskin. At nyde træernes falmende farver, mens man trasker rask gennem skoven og skræmmer dyrene... Eller nyder behagelig kurvekørsel på den 2-hjulet... Joohh vinteren er ikke over os endnu...

tirsdag, september 12, 2006

Arbejdet tager meget tid

Det arbejde kan godt nok tage meget af ens tid - både det arbejde man får penge for og alt det andet, man får sagt ja til... Måske skulle man sove mindre...

mandag, september 11, 2006

folk og deres mobilsnak

Hvordan kan nogen tror, at deres mobiltelefon skal anvendes som en megafon???? Den skal nok sende din almindelige snak videre... DU BEHØVER IKKE AT RÅBE!!!!!!

Alternativt: RÅB og spar på regningen.....