Her finder du noget om ingenting, lidt om noget og hvis du er heldig, får du noget med videre i din færden. Her kan jeg sige noget.... "NOGET!"

onsdag, juni 14, 2006

Frem og tilbage er IKKE lige langt...

Jeg kører med DSB hver dag (faktisk flere gange dagligt) som så mange andre - og selvom jeg ejer både bil og MC, er det fuldt bevidst at jeg foretager disse handlinger. Dette har i disse varme dage giver mig en forståelse for, at frem og tilbage ikke er lige langt - eller i hvert fald tager meget forskellig tid at komme fra A til B i forhold til retur (B til A).

Om morgenen kommer toget fra jylland eksemplarisk til tiden (gerne 1 minut før) og ankommer planmæssigt (gerne 1 minut før). Der er rigeligt med sidepladser, kupéen er køling og der er stille. Det er faktisk svært at finde noget at klage over... Det skulle da lige være uddeling af gratis basser...

Om eftermiddagen derimod er toget ca. 20 minutter forsinket, hvilket i sig selv er en præstation, da der dette betyder, at toget er forsinket 20 minutter fra udgangspunktet. Derefter køres der med let nedsat hastighed (årsagen kan findes i dagens aviser inklusiv ansvarsfraskrivelse og mudderkast) og det nu overophedede tog er nu dobbelt så lang tid om at komme retur. Man kan faktisk nå at tælle antallet af træer på ruten (kun prøvet i højre side, hvor der der 54.872 træer langs banelegmet).

Kort fortalt er årsagen, at varmen overvarmer skinnerne så meget at de bliver længere. Dette gør både skinnerne skrøbelige (derfor nedsat hastighed) og forlænger rejsetiden... Der er altså længere hjem end ud.