Det danske sommervejr er en forræder
Det danske sommervejr er en forræder - uden nogen form for tillidsvækkende adfærd. Som en smidskende luskebusk har hun lullede os i søvn fra midt i maj med bagende varme og ingen vand. Vi er blevet lokket til at tro, at Danmark er blevet et tropeland og har klædt os derefter. Lige som vi går og brokker os over havernes udtørrede katastrofe, giver hun os venligt en masse vand - men lad jer ikke narre... For det kom rigeligt vand, der fyldte folks kældre og kryberum, kloakker flød over og Falck var strejkeramt (Er de i ledtog...- konspirationsteori 23-alfa). og bagefter så står hun og spørger, hvad problemet er... "I fik jo det vand, som i bad om..."
Og hvad sker der så i dag - hovedet bliver slået af sømmet (eller bliver det slået på sømmet??) - netop som man er ude på sin 2-hjulede, har snydt en sky på vejen ud og nyder sin fortjente alt for store is (valnød og marcipan, et sted hvor 2 kugler = 500g) truer hun af en. Man har vel været spejder (tilbage i tierne) og er forberedt - MEN IKKE PÅ HAGLVEJR!!! Hvad sker der??? Det er midten af juni-måned - det er sommer i følge kalenderen... Men næhhh nej, det retter hun sig ikke efter...
Troløse skøge - må dine r.. klø og dine arme være for korte (hvis du var et menneske) - gid du kun får lov at regne over havet og om natten - uden nogen opdager eller generes af det... Hvornår fatter du, at vi kun har brug for fugtigheden, og at vi IKKE gider dig, når vi rammes?? - så regn dog lidt hver nat mellem 2.30 og 3.30... Fat det... nu... såhh...

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home