Her finder du noget om ingenting, lidt om noget og hvis du er heldig, får du noget med videre i din færden. Her kan jeg sige noget.... "NOGET!"

tirsdag, december 05, 2006

bilka-habiten under observation.

Engang i sidste uge (eller noget) iklædte jeg mig mit bedste habit i matchende blå, lilla og hvide farver for at mødes med ligesindede i Bilka. Jeg ville prøve at mingle med et folk, jeg ikke helt forstår i deres eget naturelement - prøve ved camuflagens hjælp at blive en af dem for at opservere helt tæt på... Hvad taler de om? Hvad spiser denne art? Hvordan er deres vaner?

Nu, hvor alle indtryk er blevet bearbejdet, er konklusionen klar. Det er et sundhedsfarligt område at befinde sig i. Jeg blev den korte tid i territoriet udsat for overdosis af sundhedsfarlig mad, akut mangel på bordskik, børn med et smertefuldt højt støjniveau, skadelig og sikkert også sundhedsfarlig påklædning, massiv passiv rygning før/under/efter spisning og meget andet (jeg skal til snarligt lægecheck for at undersøge den varige effekt).

Men konklusionen er også, at de tog sig kærligt af deres afkom og hinanden. Tilsyneladende kunne de opholde sig i længere tid i området med en kun begrænset fysisk påvirkning... Meget spændende tilpasningsevne, der må studeres nærmere...

Det var dog allerede ved denne mission et spørgmål, der stadig står ubesvaret hen: Hvorfor kan 2 hunkøn af disse væsener bruge så lang tid på at vurdere, vende og dreje om det var den rigtige mandsperson, den ene havde slæbt med hjem ved sidste fest? Forekommer denne handling i andre lag? Er det smitsomt??? Jeg må finde mit ABC-udstyr til næste gang... Pas på derude... Pas på tvivlsomme menneskelignende individer i Bilka-habiter!

PS: par kan identificeres ved enslydende farvekombination af denne skræmmende påklædning.